mandag den 8. juni 2015

Offentlighedsloven = mørklægningsloven

Mørklægningsloven - officielt kaldet Lov om offentlighed i forvaltningen
- eller forsimplet offentlighedsloven - virker fuldstændig efter hensigten -  centraladministrationens arbejde er stort set ikke mere tilgængeligt for offentligheden og dermed borgerne.

Dette er konklusionen af en større undersøgelse af offentlighedsloven som avisen Information har undersøgt og offentliggjort den 28. december 2015

Dermed har centraladministrationens embedsmænd opnået det de ville med loven, nemlig at diverse politiske skandalesager i centraladministrationen ikke kommer for dagens lys som af indlysende grunde ellers ville have fået ansættelsesmæssige og politiske konsekvenser.

Om undersøgelsen fra Information vil få det Konservative folkeparti som tilbage den 23. oktober 2015 meldte ud at de vil have ændret offentlighedsloven, til at overbevise partiet Venstre om det fornuftige i at ændre offentlighedsloven står hen i det uvisse.

Faktum er, at justitsminister Søren Pind fra Venstre så hurtigt som dagen efter at de Konservative havde meldt deres nye holdning ud om offentlighedsloven, stak justitsministeren en pind i hjulet for en ændring til det bedre.

Meget tyder dog heldigvis på, at der i Folketinget er en positiv stemning  for at få ændret offentlighedsloven.

Ifølge formanden for de konservative Søren Pape Poulsen, bør man som minimum ændre 3 omstridte paragraffer, nemlig:

§ 22 som blokere offentligheden i at få indsigt i ministre og embedsmænds kalenderføring.

§ 24 som blokere offentligheden i at få indsigt i dokumenter og oplysninger som udveksles mellem rådgivere, embedsmænd og ministre - kaldet minister betjening.

§ 27 som blokere offentligheden i at få indsigt i dokumenter der er udvekslet frem og tilbage internt i det politiske system og dermed hvad der sker i en konkret sag.

Yderligere vil Konservativ folkeparti have fremrykket den planlagte evaluering af loven og derudover undersøgt om loven er god og bliver anvendt efter intentionerne.

Som formanden for de konservative Søren Pape Poulsen siger, citat: "Jeg tror, vi skal passe på med at skabe politikerlede. Der var stor uenighed den gang, man lavede den her lov. Vi skal selvfølgelig kunne drøfte ting med hinanden, men det skulle jo gerne være sådan, at det, vi gør, tåler offentlighedens lys. Jeg synes, at de traditionelle regeringsbærende partier burde sige: O.k., der har vi lige taget et skridt for langt", citat slut.

Med Søren Papes udmelding er syv ud af ni partier i Folketinget i dag parate til at ændre den omstridte Offentlighedslov.

Dermed er det ALENE Socialdemokratiet og Venstre der er for loven i sin nuværende form, hvilket er ganske tankevækkende, da netop disse 2 partier historisk har siddet længst tid med den politiske magt, og derfor åbenbart også har den største interesse i at deres politiske arbejde i ministerierne mindst muligt har offentlighedens opmærksomhed.

Med baggrund i offentlighedeloven og tidligere politiske skandaler, kan det som borger/vælger undre en stærkt, at man fra det politiske establishment ikke forstår hvorfor danskernes tillid til politikerne satte ny bundrekord i 2015

Ignorance over mod det psykopatiske er åbenbart blevet nødvendige kriterier for at kunne være politiker i dagens Danmark.

Med venlig hilsen

Flemming Møller

Redaktør af OFFENTLIGHEDSLOVEN.BLOGSPOT.DK


oooOooo

Historiske set gennem tiderne, har lukkethed aldrig gavnet andre end magthaverne selv. 

Med vedtagelsen af den udemokratiske offentlighedslov i juni 2013 - med stemmetallet 99 - blev det et faktum, at åbenheden i demokratiet havde lidt det alvorligste knæk siden anden verdenskrig.

Dermed blev det folketing der blev stemt ind i september 2011 de facto det mest skadelige i forhold til at begrænse pressens og dermed befolkningens mulighed for at kigge med i centraladministrationens dispositioner og beslutninger på Slotsholmen i København.

Siden da har det alene været op til ministre og embedsmænd, om de vil tillade aktindsigt af interne dokumenter.

Noget som Transparency International Danmark udtrykte med, citat: "Transparency International Danmark er dybt bekymrede for konsekvenserne af den offentlighedslov der blev vedtaget i sommeren 2013 og trådte i kraft pr. 1. januar 2014. Vi mener at denne nye lov på væsentlige punkter svækker gennemsigtigheden omkring de politiske beslutningsprocesser.", citat slut.

Den 17. april 2013
DR journalist Martin Krasnik interviw af forhenværende justitsminister Morten Bødskov.

Kun 3 partier i Folketinget - nemlig: Dansk folkepartiLiberal Alliance og Enhedslisten stemte imod denne uforståelige lov med stemmerne 42.

Dermed udgør disse 3 partier trods deres store forskellighed, et ny magtfuld politisk realitet som ikke bare er enige om at være imod offentlighedsloven, men også takket være reglerne om såkaldt kvalificeret mindretal, vil være i stand til at gennemtvinge folkeafstemninger om ny lovforslag, da sådan kræver 60 mandater.

Et af medlemmerne - Uffe Elbæk - fra partiet Radikale Venstre som stemte for offentlighedsloven og derudover salget af  energiselskabet Dong kunne tilbage i 2013 ikke mere genkende sig selv i dette parti, og valgte derfor som konsekvens at træde ud af det Radikale Venstre den 17. september 2013, for istedet at blive løsgænger. Godt et par måneder efter den 27. november 2013 stiftede han partiet Alternativet som konsekvens af dette.

Dermed var det ved 2015 folketingsvalget i juni 4 partier der utvetydigt var imod offentlighedsloven, som derfor i sin reneste form tog ordet demokrati afledt af Græsk helt bogstaveligt - nemlig: démos som betyder folket og krátos som betyder styre - altså folkestyre.

Takket være at befolkningen ville det anderledes end partierne der havde stemt for offentlighedsloven, blev de 3 hidtidige modstanderpartier af offentlighedsloven i Folketinget styrket markant. Dansk folkeparti gik frem med 15 mandater til 37 mandater, Liberal Alliance gik frem med 4 mandater til 13 mandater og Enhedslisten gik frem med 2 mandater til 14 mandater.

Partiet Alternativet som stillede op for første gang, stormede ind i Folketinget med hele 9 mandater.

Dermed blev modstanderpartierne af offentlighedsloven forøget ganske markant, fra 43 til hele 73 mandater, som dermed udgør godt 40% af Folketingets 179 mandater. En stor begmand fra den danske befolkning til de traditionelle gamle magt-partier som fremstår pamper-agtige og elitære uden visioner andet end at sidde længst muligt på magten.

Uanset at Folketinget som konsekvens af folketingsvalget i 2015 er repræsenteret med hele 73 mandater der er imod offentlighedsloven, er der alligevel intet der tyder på at denne lov bliver ændret. Netop fordi partiet Venstre i forbindelsen med lovens gennemførelse, fik de andre partier der gik ind for offentlighedloven til at acceptere, at loven i al fremtid kun kan ændres ved fuld enighed disse partier imellem.

Yderligere er der meget der tyder på, at offentlighedsloven blev gennemført på sådan måde, at flere af de folketingspolitikere der stemte for loven, rent faktisk IKKE vidste at loven var en markant forringelse af muligheden for få adgang til at kikke embedsmændene efter i kortene igennem aktindsigt.

Alt sammen meget skarpt illustreret i Radio 24 syv programmet Cavling Komiteen den 21. juni 2015, hvor journalisterne Morten Bohr og Ulrik Dahlin havde den prisbelønnede journalist og forfatter Jesper Tynell med som gæst.

Med bogen Mørkelygten som er skrevet Jesper Tynell, er det blevet dokumenteret, at embedsmændene i central-administrationen har som opgave, citat: "At bøje virkligheden temmelig langt, så længe det ikke er klart usandt men "blot" usandt, og så længe det ikke klart ulovligt men "blot" ulovligt.", citat slut.

Dermed er der indenfor central-administrationen en udpræget form for råddenskab, hvor embedsmændene kort og godt ingen pligt har til at sige fra overfor kollegaer og ministre.

Folkestyre i sin absolutte form kan kun udøves, hvis folket har mulighed for at gennemskue hvordan de politiske processer udøves indenfor centrale dele af det politiske system. I modsat fald giver ordet folkestyre ingen mening, og vi har her så IKKE med et udvidet folkeligt demokrati at gøre - men derimod et snævert elitært skindemokrati uden demokratisk retning.

Netop med baggrund i utallige politiske skandaler gennem de sidste årtier, har det vist sig fuldstændigt afgørende, at der er en udpræget åbenhed indenfor demokratiets grundliggende institutioner i central-administrationen. I modsat fald vil politiske skandaler som eksempelvis salget af de 19 % af aktierne i energiselskabet Dong til Goldman Sachs for 8 milliarder, som var en væsentligt dårligere pris end hvis man havde taget imod et tilbud fra en større kreds af pensions-selskaber i Danmark ske igen og igen.

Et andet eksempel på en skandalesag er Dan Lynge-sagenhvor den såkaldte Dan Lynge-kommision kritiserede politiet for at have samarbejde med den tidligere straffede eks-rocker Dan Lynge.

Begge sager er øvrigt grundigt belyst af den dobbelt Cavling prisvindende journalist og forfatter Anders-Peter Mathiasen i: Det bedste bud og Dan Lynge - Mit dobbeltliv

Offentlighedsloven er og bliver et stærkt anti demokratisk ønske om at forhindre offentliggørelsen af fremtidige skandalesager ved at gøre det nærmest umuligt for pressen at opdage sådanne indenfor det politiske system. Dermed undgår magtfulde embedsmænd og ministre at blive stillet karriere- og ansættelsesmæssigt til ansvar overfor befolkningen, da den almindelige demokratiske mulighed for at opdage en given skandalesag vil være ophævet og derfor aldrig komme for dagens lys.

Offentlighedsloven fremstår derfor IKKE som demokratiets tjener til folkets gavn, men derimod alene til undgåelse af afsløring af belastende sager i offentligheden, og derfor til karriere- og ansættelsesmæssig beskyttelse af ministre og embedsmænd indenfor central-administrationen.

Etikken sammen med ydmygheden er væk, og æstetikken sammen med herskesyge og begæret efter magt tilbagestår og bekræfter til fulde den store del af befolkningens holdning om at politik er kynisk - hvor kun magt og egen berigelse er gældende.

Konsekvensen af offentlighedsloven er, at pressen står ganske effektivt tilbage UDEN mulighed for at få aktindsigt i central-administrationen.

Som Dansk Journalistforbunds tidligere formand Mogens Blicher Bjerregård skrev i fagbladet Journalisten, citat”Det er et alvorligt tilbageskridt for åbenheden.. det er ærgerligt og problematisk, at politikerne har forspildt chancen for at styrke åbenheden... det er rigtig mange års arbejde, der er spildt, fordi forligspartierne lukker ned på meget alvorlige områder... jeg kan ikke forstå, at lovgiverne ikke har ønsket at lytte til de mange advarsler, der nu har lydt gennem flere år. Det er den forkerte retning, Danmark går i.”, citat slut.

Med offentlighedsloven vil den fjerde statsmagt pressen/medierne i forhold til at være vagthund overfor de 3 grundliggende statsmagter: den lovgivende/Folketinget, den udøvende/regeringen og den dømmende/domstolene ikke mere blive varetaget bedst muligt. Derfor markere offentlighedsloven et markant demokratisk tilbageskridt, som de facto vil betyde, at embedsmænd og ministre vil have frit spil til at vildlede Folketinget og offentligheden.

Offentlighedsloven er og bliver et ekstremt udtryk for hvor meget magt de akademisk uddannede embedsmænd har fået i forhold til de menige folkevalgte politikere i Folketinget, som derfor i stadigt større omfang har mistet muligheden for på et så oplyst grundlag at følge med i lovarbejdet i central-administrationen.

I stedet er djøfiseringen med ønsket om at styre og kontrollere blevet fremherskende indenfor de institutioner i central-administrationen som skule være tjenere - ikke herrer - for demokratiet.

Som politikeren Marie Krarup fra Danske folkeparti har udtalt: "Problemet ved djøf-logikken er nemlig, at den ikke er interesseret i institutionernes kerneprodukt og målsætning, men i styringen af deres aktiviteter. Det vil sige et fokus på proces i stedet for på formålet.", citat slut. 

Denne skævvridning hvor embedsmændene har fået øget deres magt i forhold til de folkevalgte politikere er og bliver en konkret form for markedsgørelse af statslige/offentlige institutioner som tidligere var demokratisk styret af de folkevalgte.


Oven i dette er den decentrale demokratiske beslutningskompetance gået fra det nationale parlament Foketinget, til det centrale internationale embedsmandsvælde i EU hvor der formelt er demokrati med valgte politikere. Virkeligheden er dog, at disse politikere for en meget stor dels vedkommende har mistet styringen og dermed beslutningskompetencen i forhold til de magtfulde embedsmænd.


Trods politikernes fuldstændigt uforståelige forsøg på at legimitere offentlighedsloven ved at give loven et positivt klingende navn - nemlig offentlighedsloven - vil loven konkret fremme det modsatte - nemlig mørklægning af forvaltningen i central-administrationen. Dermed fremstår navnet som rent Nysprog/Newspeak først beskrevet af den verdenskendte forfatter George Orwell i hans bestseller roman 1984 som beskriver et undertrykkende totalitært regime. 
Netop derfor er offentlighedsloven af befolkningen og journalisterne blevet omdøbt mørklægningsloven, da dette navn i virkelighedens verden langt bedre udtrykker det som loven medfører - nemlig mørklægning og lukkethed indenfor central-administrationen.

Denne nyopståede lukkethed og mørklægning indenfor central-administrationen, er ikke bare en konspiratorisk fiks ide, men noget selveste Folketingets ombudsmand Jørgen Steen Sørensen på en høring i Retsudvalget på Christiansborg dokumenterede den 10. december 2014.


Det særligt interessante i forhold til offentlighedsloven er kapitel 4 med overskriften: Undtagelser fra retten til aktindsigt omhandlende § 19 til § 26 - hvor særligt § 24 vedrørende interne dokumenter og oplysninger i ministerierne blev berørt af ombudsmanden, citat: "Så er der minister-betjenings-bestemmelsen og dens rækkevidde er selvfølgelig et meget vigtigt spørgsmål. Det som bestemmelsen gør, det er jo dybest set, at slå en ring uden om central-administrationen og lukke af for offentlighed, i de sager hvor en minister med lovens ord har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand... Det er en ring, man slår, uden om central-administrationen. Hvis man læser loven og dens forarbejder og de eksempler, der gives, så er der ikke tvivl om, at den bestemmelse omfatter meget væsentlige dele af alt politisk præget virksomhed i central-administrationen. Der er altså tale en meget substantiel begrænsning i retten til aktindsigt...

F.eks. har vi her i efteråret haft en sag fra Statsministeriet om aktindsigt i retningslinjer for ministres brug af sociale medier. De stammede tilbage fra efteråret 2011 - altså mere end to år før den nye lovs ikrafttræden - og dengang, der ville de næppe kunne være undtaget fra aktindsigt. Men nu bliver de fanget af minister-betjenings-bestemmelsen, fordi den også rækker bagud. Og Statsministeriet kunne med fuld ret afslå aktindsigt. Så indikationen den er - tror jeg, vi kan sige - at der her er tale om præcis den væsentlige begrænsning i retten til aktindsigt, som man sådan set måtte forvente. Sådan er det - det var den politiske beslutning - vi konstaterer bare at sådan lader det også til at gå...", citat slut.


Modsat Danmark - er der en forfatningsmæssig beskyttelse af retten til aktindsigt i følgende lande: Sverige, Finland, Norge, Canada, Frankrig, Litauen, Polen, Bulgarien, Ungarn, Rumænien, Serbien, Georgien, Moldavien, Israel, Pakistan, Indien, Thailand, Filippinerne, Sydkorea, New Zealand, Uganda, Sydafrika, Peru og Colombia.

En sådan beskyttelse af retten til fuld aktindsigt har vi ikke i Danmarks forfatning grundloven som sidst blev revideret i 1953.


Dermed er risikoen større for, at der indenfor central-administrationen kan opstå en skjult rådden kultur og i værste fald korruption blandt embedsmænd og toppolitikere end de lande vi normalt sammenligner os med.


Ikke "bare" omkring offentlighedsloven er de 4 partier: Dansk folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet politisk enige, men også i forhold til ønsket om mere kontrol med efterretningstjenesten og mindre magt til embedsmændene i ministerierne hvor djøfisering i stor stil har overtaget de folkevalgtes kontrol og dermed råderum.

Derudover er de 4 partier også enige om, at
 få gjort op med politikernes ekstremt gunstige pensioner og aftrædelsesordninger. For Enhedslistens vedkommende har man ligefrem lavet en hel hjemmeside om dette.

Så trods de 4 partier er forskellige ønsker de alle:


1.
Større gennemskuelighed/transparens i central-administrationen.

2.

Større fokusering på individuelle frihedsrettigheder.

3.
Langt mere fair pensions- og aftrædelses ordninger for folketingspolitikerne, så disse stemmer overens med det eksisterende arbejdsmarked i forhold til pensions alder og størrelsen på pensionerne.

Alt sammen forslag der vil være demokratisk gavnlige, da det vil være effektive greb til bekæmpelse af den stærkt øgede politikerlede og deraf manglende folkelige lyst til at stemme ved valgene.


Så uanset om man tidligere har stemt til højre eller venstre, bør man som demokrati elskende borger glæde sig STÆRKT over at der i Folketinget er 4 partier der tager ordet demokrati dybt alvorligt.

Uden afskaffelse af offentlighedsloven i sin nuværende anti demokratiske form, vil mange fremtidige skandalesager der burde have været fremme i lyset vedblive at være skjult - trods at det havde tjent borgerne og dermed demokratiet bedst hvis de var kommet frem i lyset.


Med venlig hilsen


Flemming Møller

Redaktør af OFFENTLIGHEDSLOVEN.BLOGSPOT.DK

Ingen kommentarer:

Send en kommentar